Jalousi, kærlighed og forladthed

so-cute-angel-wings-fairy-lovely-photographer-picture-694x417.jpg

Forladthedens dybe sår

Hun var kun en pige, dengang hun blev forladt af hendes far, faktisk kun en ganske lille pige. Hun forstod det ikke. Han valgte at flytte helt til USA for at bo med en anden kvinde. Så han forlod både hende og hendes mor, og i sit stille sind besluttede hun, dog ubevidst, at det måtte handle om hende. Hun prøvede at regne ud HVORFOR?, hvad var der galt ?, hvad havde hun gjort?- hvad hvis nu, hun virkelig gjorde sig umage- ville han så stadig gerne hende? Smerten var så dyb, et svigt så ubeskriveligt og sorgfuldt, at det føles som en stille død indvendigt, som langsomt fortærede hendes spinkle krop. Men hvis nu hun kunne undgå denne lidelse, ikke mærke det, ikke se det, men istedet regne ud hvad der var galt med hende- for det måtte jo være hende, på denne måde ville hun have magten til at ændre det, fjerne smerten, og samtidig undgå, at det ville ske igen. Derfor var hun eksemplarisk, perfektionistisk, dybt empatisk, hendes egne behov kom aldrig før alle andres, hun glemte sig selv, og modificerede sig selv for at passe ind. Som hun blev ældre, trænede hun og fik den "perfekte krop" hun stod knivskarpt, hun blev optaget af kroppen, optaget af kosten- en optagethed som skabte en indre ubalance, et indre billede som ikke helt stemte med det ydre.  Alt sammen for at undgå denne smerte - at blive forladt. Hun fjernede sig fra smerten i kroppen, den var alt for farlig og ubevidst navigerede hun i livet fra hovedet, på denne måde kunne hun passe på sig selv og forudse potentielle fare- det måtte ikke ske igen, for alt i verden- det ville knuse hende og slå hende lidt ihjel igen, ligesom dengang. At hendes kærlighedsrelationer som voksen ville blive en udfordring med denne baggrund var velsagtens næsten en selvfølge.

Hjælp - jeg er manisk

Forleden kontaktede denne klient mig, fordi hun oplevede, at være fuldstændig - nærmest manisk besat af jalousi på en mandlig ven. En mandlig ven som hun virkelig holder af, han er med tiden krøbet ind under huden på hende, helt ind i en afkrog af hendes bristede smukke hjerte. De har en fælles historie, med undertoner af svigt. Denne ven har nu mødt en kvinde, som han er begyndt at ses med, og selv om hun egentlig ikke er interesseret i en kærlighedsrelation, føler hun sig nu svigtet og forladt. Hun er gal på ham, og fortæller; "jeg er børnefornærmet og opfører mig som en pige på 5 år". Hun fortsætter;  Jeg går desuden og flirter med en fra mit arbejde, som jeg er interesseret i, og forleden hoppede jeg på Tinder, og swipede løs." Jeg kunne se mig selv udefra, at det er jo en fuldstændig halvpsykopatisk måde jeg opfører mig på". "Jeg føler mig besat, og kan ikke udholde tanken om min ven- jeg føler mig valgt FRA" 

 

Traumer skaber en stressrespons i kroppen

Så hvad er det der sker? Du er sådan indrettet, at du altid søger mod healing- om du vil det eller ej, det er så smukt og fint, og hvis du stopper op, og fokuserer på, hvor der er healing til dig i de svære situationer, så vil der altid ligge en fin gave gemt til dig. Nogle gange er den godt kamufleret, men den er der. Denne smukke sjæl, valgte helt ubevidst at lukke ned, lukke ned i hjertet og lukke ned i kroppen- det var for smertefuldt. Det var traumatisk, et følelsesmæssigt traume, et sådan traume som kapsles inde som en byld, er en måde at overleve på- det pakkes væk i kroppen, men kroppen husker og kroppen slipper ikke før energien frigives. For at komme videre i livet og undgå sådanne traumer - som giver en følelse af at være truet på sin eksistens, må vi navigere fra hovedet, det er herfra vi kan scanne vores omgivelser, og på denne måde undgå oplevelsen igen, undgå at dø lidt igen. Man kan sige, at dette danner grobund for en stressrespons, som er startet tidligt, og alt hvad der trigger den stressrespons, sætter en overlevelsestilstand i gang. Dette er præcis det, som sker hos denne skønne kvinde.

Derfor er hun hverken halvpsykopatisk, urimelig eller skør. Hun er bare en lille pige som genoplever følelsen af at blive forladt, og det føles som en indre desperat og voldsom kamp for ikke at drukne ude på det store hav - hvor hun befinder sig helt alene. Når hun befinder sig lige der, så er der ingen reaktioner som er velovervejet eller gennemtænkt, alt foregår i affekt, i afmagt, fordi der ikke længere er kapacitet i hjernen til at reflektere, hun er nemlig overloaded og i overlevelses mode. Hun har allerede besluttet, at det sikkert er pga. hendes udseende eller noget hun har gjort eller sagt, som gør, at han ikke vil have lige præcis hende, også selv om hun ikke vil have ham- ja så gennemsyres hun altså af denne følelse af jalousi, som optager hende konstant, som en besat. Med sin opførsel gør hun alt for at skubbe ham endnu længere væk, hvis muligt, og på denne måde kan hun sige- se hvad jeg sagde, nu skete det igen. På denne måde kan hun få bekræftet den fortælling, som hun går rundt med indeni- at det er sandt, at hun ikke er god nok, og hun vil blive forladt igen og igen. 

Healing af følelsesmæssige traumer

Selve oplevelsen giver anledning til at se på følgende;  hvad er det du prøver, at bevise i din ydre verden, således at det er samstemmende med din indre? At opdage hvilken indre fortælling eller konklusion du har draget ud fra smertefulde erfaringer, åbner op for muligheden for at blive bevidst om hvad du fortæller dig selv af løgne, og du har nu muligheden for at ændre den fortælling. 

At blive bevidst om dine reaktioner på denne måde, og forstå hvorfor du opfører dig sådan - kan i sig selv være healende. Men endnu mere healing af dig, er når du tager dig selv i hånden, mærker omsorg for den side af dig, som kun er 5 år og mærker smerten af et følelsesmæssigt svigt, et svigt af en lille pige, der føles så altopslugende, at hendes egen eksistens næsten forsvinder ud i ingenting. Lige der når du formår, at tage hende i hånden og måske endda fortælle om hvorfor du opfører dig så underligt, blotte dig og vise denne side af dig til et andet menneske - lige der kan der opstå et møde mellem dig og den person- et møde som er så healende for dig, og muligt fordi du valgte at møde dig selv lige der. Velvidende at der er intet galt med dig, fordi du er perfekt som du er, bare fordi du er lige her- lige nu.

Skab bevidsthed over din egen fortælling- nøglen til healing

Min skønne klient opdagede, at hele historien bare var inde i hendes hoved og krop. Han havde jo ikke forladt hende på nogen måde, selv om hun prøvede at skubbe ham væk. Hun var sej - stillede sig frem sårbar og ærlig, selvom det var svært, hun beskyttede sig stadig, og distancerede sig undervejs, men hun blev mødt fordi hun havde mødt sig selv, og det var et stort skridt på vejen mod selvhealing af et traumatisk sår. Mere bevidsthed og mere fokus på at ændre den fortælling om, at hun bliver forladt fordi hun ikke er god nok eller smuk nok, den fortælling er nøglen til hendes forløsning, en forløsning hvor hun ikke længere lever som et offer for sin historie. Min klient oplever nu, at blive frigjort fra denne binding, energien er sluppet og hun har ingen følelser af jalousi over denne relation længere. Hun har healet på celleplan og på vej mod større indre frihed og kærlighed

Hvilken virkelighed lever du i?

Den historie du fortæller dig selv er den energi du vibrerer fra, og så længe den vibration vedstår vil du tiltrække oplevelser og situationer, således at du kan bekræfte dig selv i denne fortælling og genudspille den igen og igen- indtil du skaber bevidstheden og rent faktisk bruger dine genudspilinger som den healing der er tiltænkt, dette er en smuk naturlov. Vibrerer du fra en forladthedsfølelse, vil du igen og igen opleve dette, indtil du formår at heale den. 

Du skaber selv din virkelighed baseret på dine erfaringer, hvilken virkelighed lever du i? Tag magten over din historie gennem bevidstgørelse over dine fortællinger om dig selv og dit liv. Du vælger selv, om du vil leve fra lavere vibrationer, fremfor et liv med indre frihed og glæde.

Vakte ovenstående genklang hos dig? Har du brug for hjælp til at spotte din gamle begrænsende overbevisninger og negative fortællinger og heale gamle sår? Book din hjerte signatur session lige her- eller tilmeld dig mit nyhedsbrev for mere indsigt om emner som sjæl og psyke, kærlighed og et liv fra hjertet.

Kærligst Neela

Spirituel Hjerte Mentor