Taknemmelighed- Din genvej ud af stress

Jeg vil gerne dele med dig – et super effektivt redskab som kan ændre alt for dig, såfremt du praktiserer dette nemme taknemmeligheds ritual.

HVOR VIBRERER DU FRA ?

Vi vibrerer alle fra en bestemt energi og er du lav på energi og måske stresset – ja så vil du vibrere lavere i en tungere energi og dermed vil du også tiltrække andre mennesker og situationer som matcher lige præcis den energi. Loven og tiltrækning – er basal kvantefysisk, hvis du forstår tyngdeloven – ja så behøver du ikke stille spørgsmålstegn ved dette. Kender du til udtrykket- en ulykke kommer sjældent alene. Mange oplever det her med at komme ind i en stime af uheld eller uønskede oplevelser. Det er netop af samme årsag, når først du vibrer i denne energi – ja så tiltrækker du altså langt mere L…. i dit liv. Det samme gælder når du vibrerer fra en høj og let energi- som når du er forelsket, ja den vibration kender du nok, tingene virker nemmere og alt ser lysere ud. Du vil måske endda tiltrække andre som er draget af din energi og pludselig har du flere bejlere på en gang end før du blev forelsket. Måske du kender det ?

TRÆF ET VALG

Hvad de fleste ofte ikke tænker over er det faktum, at du selv er herre over hvilken energi du ønsker at vibrerer fra. Sid ikke og vent i sofaen på, at energien kommer til dig eller vender af sig selv, nej der er så meget du kan gøre for selv at tage ejerskab og løfte din egen vibration og således også dit humør. Det kræver dog, at du træffer et aktivt valg om at ændre energien. Før du kan træffe et valg må du være bevidst om, at du sidder fast og at du rent faktisk selv kan gøre noget ved det! Øv dig derfor i at være herre i eget hus fremfor et offer, som læner sig tilbage, og lader det vælte ind over dig, med altens argumenter for hvorfor du bare skal blive der, og hvorfor det lige præcis ikke nytter i din situation…

 

FORTJENER DU IKKE BEDRE?

Jo for pokker det gør du da..Nogle gange kan vi simplethen være så tarvelige mod os selv – og blive lige der hvor det er trygt.. Nemlig lige midt i LORTEN… Ja undskyld mit franske.. Men jeg ser det så tit, og jeg skal på ingen måde sige mig selv fri for at gøre det samme til tider. Men det er bare en lille fin raffineret måde at sabotere os selv på – altså at blive i samme negative energi. Det kræver, at du ønsker en ændring og giver dig selv fri til at dyrke dette smukke ritual som kan rykke dig i løbet af få minutter.

Er du stresset så er det et et fantastisk redskab. Husk på at du har en masse stresshormoner (kortisol) som suser rundt i din krop og skaber ravage- med dette ritual kan du aktivere oxytocin (kærligheds og lykkehormonet) med et snuptag. Dette vil slukke for tilgangen af stresshormoner og bonus er desuden, at du løfter din vibration. På denne måde går du også ind og arbejder lidt med din hjerne, hvis du anvender 2 minutter hver dag på dette, ja så går du faktisk ind og krymper det lille frygtcenter i hjernen som er blevet alt for dominerende for dig som er i en stresset tilstand.

TAKNEMMELIGHEDSRITUALET

Jeg vil anbefale dig at købe en lille fin bog hvor du skriver 3 ting ind hver dag, som du er taknemmelig for. Det er vigtig du skriver det ned, der sker nemlig mere i os når vi skal skrive det ned.

Skriv følgende;

Jeg er taknemmelig for……..

Fordi at……..

Det er vigtig at du formulerer hvorfor du er taknemmelig, det får dig til at grave lidt dybere i dig selv.

Er det svært ? Så husk at du kan være taknemmelig for at du har tag over hovedet, at du får mad hver dag, eller at du har evnen til at se. Det er først når basale ting forsvinder, at du tænker over hvor taknemmelige du egentlig var for den ene lille ting..

Nu har du skrevet de 3 ting du er taknemmelig for. Læg nu din hånd på hjertet og forestil dig at du trække vejret igennem din hånd og dit smukke hjerte. Fortæl nu dig selv de 3 ting-  du er taknemmelig for og hvorfor du er det- tag dem en ad gangen og giv dig tid til at mærke den glæde og taknemmelighed som opstår  i dit hjerte.

Dyrk dette ritual – morgen eller aften. Det er en dejlig måde at starte dagen på, men gør du det om aften går du i seng med dyb taknemmelighed, som går med dig ind i søvnen og måske bliver du endda fri for tankemylder inden du skal sove.

Psst.. Bonus info- succesfulde mennesker dyrker bevidst deres taknemmelighed. Det er er netop derfor de har succes i livet, øv dig og føl dig som en succes allerede i dag- jeg hepper på dig!

Lad mig vide om du kunne bruge dette redskab til noget, eller mere om hvordan du løfter din egen energi- jeg vil elske at høre fra dig.
Kærligst

Neela Rosalina