En ny begyndelse efter stress -Del 3

For mig er der livet jeg levede før, og det liv jeg levede efter, at have været gået ned med stress.

Den 3 nov 2014 sygemeldte jeg mig igen fra mit arbejde med stress – da jeg gik derfra vidste jeg godt inderst inde, at jeg aldrig nogensinde ville sætte mine ben der igen- de sidste 5 måneder jeg var der,  var de allersidste krampetrækninger, jeg havde i mig..

 

HVORFOR STRESSER VI ? STRESS GJORDE MIG ENDNU MERE OBSERVANT

Over de 5 måneder jeg arbejdede på mit gamle arbejde, som feasibility specialist indenfor klinisk forskning i medicinal industrien, registrerede jeg, og tog notis af hele min adfærd, og den verden jeg befandt mig i. Jeg observede mig selv, mine kollegaer og andre mennesker, som var de aber i et bur- jeg undredes over adfærden, over vores valg, over vores frygt og angst. Undrede mig over den måde samfundet var skruet sammen på, mentaliteten og vores evige mangel på nærvær. Jeg var stadig stresset, jeg havde det stadig dårligt, og overlevede lidt i sådan en følelse af, at leve i en film, som forefik i slowmotion. Jeg registrede min egen væmmelse over den industri, jeg arbejde i, som levede af andre menneskers frygt. Medicinal industrien som profiterede af sygdom fremfor sunde mennesker- jeg følte, jeg solgte min sjæl hver eneste dag jeg satte mig ind i bilen, for at køre af sted på arbejdet, men jeg gjorde det, imens jeg konstant havde indre dialoger med mig selv om hvorfor, og hvad der driver mennesker inklusiv mig selv til at leve det liv vi har valgt for os selv, hvor vi lever i en form for konstant overlevelse- jeg var ikke den eneste..

 

FRA BYPIGE TIL BONDEPIGE- MIN STRESSEDE KROP SKREG PÅ RO

Efter min sidste sygemelding i november 2014 rykkede jeg ud af byen – hele min krop higede efter stilheden og naturen.. Jeg har altid været en by-pige, men min krop længtes efter noget andet. Jeg byttede min gamle herskabslejlighed ud med en lækker bolig med have, og udsigt til skoven. Flyttede til en by, jeg ikke havde den store tilknytning til, og de fleste af mine veninder undrede sig og bekymrede sig over, om jeg nu ikke ville blive ensom – derude på ”landet” men jeg kom til at elske det, og egentlig overaskede det mig, hvor nemt det var for mig- jeg var færdig med mit gamle liv, og begav mig nu ind i et nyt kapitel.

 

BRUG DIN KROP SOM KOMPAS- DEN ER KLOGERE END DIN HJERNE

Jeg har aldrig været det store natur menneske – men en dag gav jeg efter for en dyb underlig lyst til at hoppe i vandet midt om vinteren. Jeg meldte mig ind i det lokale badelaug, og meget forventningsfuld hoppede jeg i, det føltes som om jeg blev nulstillet. Min indre tankekværn stod pludseligt helt stille, og for første gang i lang tid mærkede jeg, hvordan der var helt stille i mit indre- jeg overgav mig til naturen, så tag mig dog forfanden skreg jeg i mit indre, men jeg blev mødt med fred, og en satans kulde, som rensede hele mit indre system.

Jeg mærkede konstant en indre lyst til at være i kontakt med naturen. Det var underligt for mig at gå med kroppen, og give efter for disse indfald den fik. Jeg kan huske en dag, jeg gik rundt i min nye baghave, som var en mægtig skov med store bøgetræer, jeg fik lyst til at kramme et træ- ja det lyder fjollet, men der var ikke længere så langt fra mærkelige indfald til handling – så jeg gjorde det! Træet fik et kram, og jeg begav mig sidenhen ud i mange eksperimenter, indfald, teorier og filosofiske tanker i nysgerrigheden og drivet til at forstå, hvordan og hvorfor jeg (en hardcore single karriere bypige) kunne ende i en skov i nordsjælland med en stor lyst til at kramme et træ, og lige der føle mig som det lykkeligste menneske.

Følg mig videre i mit indre univers bloggen om alle mine tanker undervejs fra kollaps til frihed, oplevelser og forståelse for hvad der sker i os mennesker- hvorfor vi lever som vi gør og hvordan vi kan blive mere bevidste og skabe præcis det liv som giver mening og formål samt lykke og indre glæde.

Skriv gerne spørgsmål eller kommentarer- jeg vil elske at høre fra dig.
Kærligst 

Neela Rosalina