Derfor er du altid sammen med den helt rigtige for dig

En del har skrevet til mig efter mit sidste indlæg, derfor dater du mænd som ikke er følelsesmæssigt til rådighed. Hvis du ikke har læst dette så hop lige over og læs det først. Nogle kvinder har haft et specifikt presserende spørgsmål, som lægger op til mit næste indlæg. 

Soulmates eller ej

Du kender måske følelsen, du har mødt den dejligste mand, en sjældenhed af sin art, og han får dit hjerte til at slå et ekstra slag hver gang du bare tænker ham, hans kys, hans læber og hans øjne. Du mærker suget helt ind i solar plexus, og det får dig til at føle dig så meget i live og elsket. En følelse du har længtes efter så længe, og nu er han her endelig, det føles et match ud over det sædvanlige.

Men som tiden går, opstår der nogle smertefulde issues imellem jer. Et mønster begynder at opstå, det er det samme igen og igen som udspiller sig og for hver gang det sker så bliver jeres forhold mere og mere skrøbeligt. I forsøger måske at løse det sammen, forsøger at forstå hinanden, senere forsøger i måske at få det til at gå væk, ikke fokusere på det ikke tænke på det. 

Men intet hjælper - det issue som er opstået ligger nu som en tung dyne over jeres forhold. "Men hvorfor kan vi ikke løse det her - vi elsker jo hinanden" spørger du måske dig selv. Det er ud over din forstand. Måske prøver i endda at gå i terapi sammen, men det som om det nu er blevet til et  betændt sår som bare ikke kan heales.

Dine veninder er måske blevet ekstremt trætte af at høre på dine kvaler. De prøver måske først med kærlighed og tålmodighed at lytte til dig. Senere begynder tålmodigheden at slippe op, og de prøver med lidt mere hård tone, at få dig til at forstå, at du måske skal droppe ham og komme videre.. Du forstår dem egentlig godt, du er selv ved at brække dig i lår tykke stråler over dine egne ord som kører i ring, du kan høre dig selv gentage de samme fraser og bekymringer. Men intet hjælper, du har svært ved at slippe ham, svært ved at stoppe det og lade ham gå.

Should I stay

or should I go ?

Når du aktiveres i dit kærlighedssår- føles det som om du hænges op på en krog - sådan lige i kraven omkring halsen, og uanset hvor meget du basker med benene for at komme ned igen - ja så sidder du altså fast. Hvorfor? Et sådan sår rækker dybt ind i vores inderste lag, og hele vores overlevelses instinkt aktiveres. Du vil derfor have svært ved at slippe det, fordi dit frygtcenter i hjernen er aktiveret. Så du kan lige så godt læse videre, og lære om hvorfor du sidder fast og hvad du kan gøre.

Alle - jeg gentager - alle mennesker har kærlighedssår. Nogle er større og mere betændte end andre og nogle har formået at lukke så meget ned for det, og ubevidst valgt en mand som er tryg og som ikke aktiverer såret. Men det betyder også at følelserne måske ikke aktiveres så meget, og det kan opleves lidt beige i den relation.

Mens andre står mere åbne og bliver aktiveret på fuld plus, så hele systemet aktiveres. Hvis nu du er en af de kvinder så er det en gave du står med lige nu. JA en gave, jeg ved godt det slet ikke føles sådan, men det er det! 

Især vores kærlighedsrelationer er fantastiske til at genudspille vores gamle kærlighedstraumer. Din allerførste oplevelse med kærlighed- fik du gennem dine forældre, eller de omsorgspersoner der var. Såret er smertefuldt, derfor afviser vi ubevidst den side af os selv, som mærkede den smerte.

Universet kalder dig hjem

De universelle love skaber en mulighed for, at du nu kan komme hjem i dig selv, en mulighed for at tage de sider hjem som du har afvist, en mulighed for at blive hel. Dette sker via loven om at lige tiltrækker lige. Det betyder, at du tiltrækker en mand som i samspil med dig, kan aktivere dit sår. Men tag ikke fejl, hans sår bliver også aktiveret- det er derfor i er et match, som har svært ved at slippe hinanden.

Så tilbage til gaven. Din gave er, at du nu har mulighed for at få vist de steder hvor du har afvist dig selv, og dermed har du også muligheden for at heale det sår. Hvorfor er det så vigtigt så ? Jo fordi dit indre afspejles altid i det ydre- så hvis du ikke healer, og istedet slår op med manden og hopper videre til den næste, ja så vil du med statsgaranti udspille samme mønster/sår eller et andet i en anden kontekst. 

Når du står i den smertefulde kærlighedsrelation så har du dyb kontakt til dit sår allerede og dermed er dit sår bøjet i neon - det vil stå så tydeligt frem, det er også en gave, du får det hele serveret på et sølvfad lige nu. 

Hvem er vigtigst i dit liv?

I ophealingsfasen vil du i nogle tilfælde kunne redde din relation. Vi connecter på et dybt plan og gennem vores sårbarhed, og gennem din ophealing vil du connecte med din egen sårbarhed. 

Men i nogle tilfælde vil du også opleve, at når du har healet dit sår - så mister du energien på din partner, fordi så er der ikke mere at genudspille, og hvis det udelukkende var det jeres forhold handlede om, så vil det automatisk få en naturlig ende. Det lyder smertefuldt nu, men det er det ikke i processen, når din healing er sket. Her handler det om at slippe det, som ikke længere nærer dig, og under healingen af såret vil dette ske helt naturligt fordi du vælger dig selv.

Men uanset hvilket outcome du står med, så vil du altid vinde dig selv, hvis du vælger dig selv og vælger at heale dine sår.

Derfor er mine Hjerte Signatur Sessioner ikke for alle, du skal mærke efter om du tør vælge dig selv til. 

Hvis du befinder dig i en relation som beskrevet, så er det også vigtigt at forstå, at lader du dette stå uforløst hen over alt for langt tid vil det måske komme til en ende af sig selv fordi i har gjort hinanden syge. Med det mener jeg, at en sådan tilstand er et ekstremt følelsesmæssigt pres som står på over lang tid - er en reel overlevelses tilstand, og derfor vil dit immunforsvar begynde at tage skade og skabe ubalance i dine hormoner.

Konklusionen og svar på de spørgsmål jeg har modtaget vil dog være, at du ALTID er sammen med den rigtige mand, fordi der er noget i relationen, som du skal lære af, ellers ville du ikke have tiltrukket manden til at starte med. Han er et spejl af dit indre. Relationen behøver ikke at være dødsdømt, men det er ikke det som er vigtigt her. Det vigtige er, at der ligger en mulighed for en smuk healingsproces af dig, og mulighed for at komme hjem i din egen helhed.

Du skal være villig til at se på hvad der ligger nedenunder den konflikt eller det issue som opstår, og arbejde med det istedet for selve konflikten, som bare er et symptom på smerten som ligger nedenunder- og er du det ? - ja er du du måske klar til at årsagsbehandle fremfor at symptom behandle. 

I så fald vil jeg vil elske at guide dig hjem i denne smukke og fine proces, fra hjernen i overlevelsen til et liv fra hjertet med en hjerte signatur session. 

Hvis du er klar så  book din hjerte signatur session lige her.

Hvis du er mere til workshop og forståelsen de universelle love om hvordan de influerer på vores kærlighedsliv- så skal du måske med den 10 Juni. på kærlighedsworkshop for kvinder.

Hvis du har brug for det så book din gratis afklarende samtale lige her og fortæl mig om hvad du står i lige nu, og jeg vil forklare hvordan jeg kan hjælpe lige præcis dig.

 

Kærligst Neela

SPIRITUEL HJERTE MENTOR

 


Jeg hedder Neela Rosalina. Jeg er 37 år og en passioneret hjertekvinde, som brænder for at udbrede budskabet omkring at leve et liv fra hjertet. Et liv fra hjertet- er et liv i glæde, kærlighed og nydelse.
Jeg hjælper dig på rejsen fra hjernen til hjertet, på rejsen hjem til din sande natur, til et liv og en krop du elsker.
Dit hjerte er magisk og din længsel efter mere liv, glæde, kærlighed og nydelse er en stille hvisken fra din sjæl og hjerte om, at du er på afveje.


Connect med mig og få inspiration til et liv fra hjertet