selvudvikling

Derfor mister du dig selv, når du bliver forelsket?

31aee2d3d6cbaf89cb14a70605604a0c.jpg

At miste sig selv er en typisk faldgruppe når forelskelsen indtræffer- ja faktisk i nogle tilfælde indtræffer den allerede i første møde inden forelskelsen.

Måske du har prøvet dette op til flere gange, og undres over hvorfor, du egentlig har dette mønster, og hvordan du kan undgå at miste dig selv hver eneste gang, da det føles som at blive ramt lige i maven af en usynlig mavepuster, som skaber en smertefuld sammentrækning, der får dig til at gå direkte i fosterstilling. Du opdager til din forbavselse, at du igen har forladt dig selv for at få kærlighed, og resultatet - ja det er højest sandsynligt, at du rent faktisk også bliver forladt af din hjertes udkårne, som skulle være din soulmate og forever after.

Så måske du kender det her scenarie - du møder en mand eller kvinde, som rør noget dybt inden i dig. Måske det udvikler sig til flere møder, og du mærker sommerfuglene danse i din mave, og det føles skønt. Du nyder hvert et sekund, og det er som om tiden står stille når i er sammen.

Dog begynder du at tage dig selv i at rydde hele din kalender, eller holde igen med aftaler med venner og veninder fordi - hvis nu din nye kærlighed har tid til dig, så skal du stå klar. Du har ventet så længe på det her, så du er villig til at kaste både aftaler og andet over bord.

Og lad mig lige sige her for god ordens skyld, at det da er helt normalt, at have lyst til at tilbringe en masse tid sammen når man er nyforelsket- det skal da ikke gøres forkert. Men i tilfælde af, at det kun er den ene vej eller at det bliver for ubalanceret - ja så har du måske et problem med at miste dig selv.

Selvfølgelig vil vi alle også gerne tage os godt ud, og starten af en kærlighedsrelation viser vi ofte, alle de gode sider og måske undertrykkes de mindre flatterende for en stund, disse sider viser sig dog ofte som månederne går, da de ikke kan holdes skjult eller undertrykt konstant, det er helt naturligt vi som mennesker gør det, men at miste sig selv er noget helt andet.

Det at miste sig selv kan dukke op på en sådan snigende ninja agtig måde- langsomt begynder du ikke at kunne mærke dig selv, og dermed undertrykker du dine egne behov. Sætter dig selv sidst, og det er bare helt okay fordi det betyder ik så meget for dig- ja altså lige indtil du opdager, at jo det gjorde det måske alligvel så. Denne adfærd hvor dit fokus flyttes helt væk fra dig selv til din udkårne, betyder egentlig at du har bundet din energi så intenst op i din udkårne, og derfra fjernet dig fra dig selv, og dette bunder i et pleasende mønster som du formentlig har skabt via dine første erfaringer med kærlighed, nemlig fra din barndom og kærligheden til dine forældre.

Måske du som barn har været nødt til at forlade dig selv, og istedet tappe ind i dine forældre/omsorgspersoner for at mærke hvor du havde dem henne, udelukkende for at blive tryg. Dette er et typisk reaktion som skaber en forøget sensitivitet. Du bliver sindsyg god til at læse og mærke andres behov, bare ikke dine egne. Årsagerne til at du har energetisk har tappet ind i dine forældre kan være mange, og helt unik for dig. Men på denne måde lærte dit system at være i kærlighed- at tappe ind i andre, og give slip på dig selv, dermed går du ud af dig selv for at beholde forbindelsen, og blive tryg.

Hvis du mister dig selv undervejs i en relation, og det er et mønster for dig, så skal du måske dykke lidt ned i hvorfor du har fået dette mønster, fordi ofte ender det med at du bliver forladt - når du forlader dig selv. Det er den universelle lov om at lige tiltrækker lige, der kommer i spil. Erkendelsen af hvordan det er opstået, fortæller dig rigtig meget om dine dybeste overbevisninger omkring dig, de giver dig altså hermed svar på nogle gamle indre programmeringer der er opstået i dit indre, som du har købt ind i, og nu genudspiller(gentager) i dine kærlighedsrelationer.

Husk på at du genudspiller dem udelukkende for at opdage hvor i dit liv du slukkede for dig selv, og dermed mistede kontakten til hele dig. Genudspilningen er egentlig bare en gentagelse af de følelser, som du fik den allerførste gang du gav afkald på dig selv for at blive tryg. Hele dit system er skabt til at søge mod healing, og dermed skabt til at finde tilbage til dig.

Uanset hvordan vi vender og drejer det, må dette mønster tage udgangspunkt i en grundlæggende overbevisning om, at du enten ikke er god nok som du er, eller at der er noget du skal gøre eller være for at blive elsket og dermed tryg. Det forudsætter altså en indre konklusion om, at du ikke er værdig nok til kærlighed ligesom du er, eller at du skal ofre dig selv for at være i kærlighed. En sådan konklusion bliver til en indre følelse indeni. Du kan sagtes læse dette og tænke nej - jeg ved da godt, at jeg er god nok som jeg er etc. men en ting er hvad du godt ved med dit hoved og din fornuft, så er det en helt anden ting hvad du har konkluderet som barn ( med din barnesind ) og dermed ligger den konklusion, som et kærlighedssår i dit system- det er altså en følelse indeni, og ikke en tanke som er selve problemet. Følelsen som ligger i det sår er altid kodet med en dyb overbevisning/indre konklusion.

Følelsen og den indre konklusion vil føles sand - selvom den ikke er sand - det er den følelse der skal op til overfladen. Det betyder egentlig, at du kommer i kontakt med den årsag til, at du mister dig selv, og får en mulighed for at forløse den, fremfor at love dig selv gang på gang - at jeg må ikke miste mig selv, og lave en eller anden fjollet strategi. Det fungerer ikke, kort sagt at prøve at være strategisk i en kærlighedsrelation betyder egentlig bare, at du snyder dig selv for at udvikle dig igennem det møde, og blive klar til dig selv, og trække et mere et mere kærligt match ind.

Ønsker du hjælp til at heale den smertefulde følelse op, så læs mere omkring min hjerte signatur session, eller hent mit gratis mini kursus SÅDAN AFVIKLER DU DIT NEGATIVE KÆRLIGHEDSMØNSTER, for at lære mere om kærlighedssåret og healing af dette.

For afklarende samtale - mærk efter om vi er et match book lige her.


Kærligst Neela


_MG_8050-2.jpg
 

Jeg hedder Neela Rosalina. Jeg er 39 år og en passioneret hjertekvinde, som brænder for at udbrede budskabet omkring at leve et liv fra hjertet. 

Et liv fra hjertet- er et liv i glæde, kærlighed og nydelse.
Jeg hjælper dig på rejsen fra hjernen til hjertet, på rejsen hjem til din sande natur, til et liv og en krop du elsker.
Dit hjerte er magisk og din længsel efter mere liv, glæde, kærlighed og nydelse er en stille hvisken fra din sjæl og hjerte om, at du er på afveje.

Jeg har en baggrund som psykoterapeut og fysioterapeut, og så leger jeg med energi. Den ekspanderende energi som aktiveres fra dit hjertecenter. Min unikke gave er at jeg mærker og ser dig. Jeg spotter og forløser dit traume (kærlighedssår) som gjorde, at du begyndte at navigere fra hovedet fremfor din vildeste GPS- dit hjerte.

 

Læs mere på bloggen