Glem grænsesætningerne

Derfor skal du stoppe med at have fokus på at sætte grænser⛔️

Okay med fare for at blive misforstået her så lad mig lige forklare problematikken, og hvorfor du skal stoppe med at være optaget af dine grænser..

Jeg ser ofte især klienter som kommer fra samtaleterapi sige følgende:

"Jeg har en udfordring med at sætte grænser, jeg skal virkelig lære at sætte grænser for andre mennesker."

Denne klient har opdaget at grænsesætning er en udfordring og fokuserer på at blive bedre til dette.

Men hvis du genkender så er der flere problemer i dette:

❌Energy flows where attention goes. Det du fokuserer på det vokser, og det betyder at du højest sandsynligt skaber flere oplevelser i dit liv hvor du tiltrækker andre som så overskrider dine grænser. Og du kan tænke; ja se nu bare der, det er sørme typisk - jeg skal virkelig arbejde på det her."

❌ Du er begyndt at identificere dig med historien om, at du er sådan en som bliver kørt over og skal sætte grænser hele tiden. Det betyder du skaber mere fra den historie.

❌ At have svært ved grænsesætning er et symptom på noget helt andet, og som altid så løser du ikke din problematik ved at prøve at fixe symptomet.

❌ Fokus på grænser og skulle blive god til dette er mentalt, som en strategi der skal læres. Dette er hårdt arbejde og kan blive anstrengende på sigt. Desuden fortæller du dine celler - jeg har et problem, jeg har et issue med grænser som kan skabe en forkethedsfølelse.

❌ Der er også en risiko for at du er blevet mere optaget af at andre ofte er nogle kvajpander, som skal stoppe med at være så grænseoverskridende, og her misser du dit eget ansvar i hvorledes du skaber din egen realitet. Det betyder ikke at andres adfærd er ok, men det er faktisk ikke det som er vigtigt her, det er den spejling du får - om hvorvidt du kommer til at overskride dine egne grænser - helt uden at vide det.

Men hvad er så løsningen 💡

Jo ser du årsagen er, at du har mistet følingen med dig selv, og højest sandsynligt lader andre køre dig over, fordi du kører dig selv over.

🔑 Problemet er, at du måske slet ikke kan se det, fordi du har forladt dig selv. Dette er en traume respons, du har tidligt mærket noget som du har sanset, som en trussel på din eksistens og forladt din egen krop. Ofte ligger disse traumer som usynlige traumer i nervesystemet, de er meget subtile fordi du enten ikke kan huske dem, eller at de var emotionelle tidlige barndomstraumer du ikke forstår alvoren af - dette er essensen af dit kærlighedssår.

🔑 Når du forlader dig selv så kan du altså ikke mærke dine egne grænser før det er for sent. Det betyder du vil få en spejling igennem andre mennesker som lyser på det sted i dig hvor du grænseoverskrider dig selv. Det er igennem dine relationer du guides hjem til dig selv.

🔑 Løsningen ligger derfor i at forløse traumet, således at du istedet lander i krop og hjerte og langt bedre kan sanse dine egne grænser og dermed vil du også begynde at navigere helt naturligt herfra- det betyder at fokus ligger et helt andet sted, nemlig inde i dig og ikke over i andre mennesker. Dit nervesystem er således også i ro til at sætte de grænser, som der er brug for, det betyder ofte, at du helt uden at være mental omkring det pludselig sætter nogle naturlige og kærlige grænser, fordi du navigerer mere fra krop og hjerte end fra mental planet og således vil du opleve at den problematik forsvinder ind.

🔑 Det er dog afgørende at du ikke slår dig selv oveni hovedet med dette, men i stedet trækker din power hjem når du forstår hvor vild en skaber du er af din egen realitet og hvorledes du får spotlight på hvor du har mistet dig selv. Denne invitation skal bruges til at skabe mere bevidsthed og self-empowerment- fordi du er ikke et offer.

Hvis du er nysgerrig på at forstå kærlighedssåret, som hele dit liv vil spinne omkring så kan du læse om såret herunder og download masterclassen.

Ønsker du hjælp til at forløse årsagen som er dit kærlighedssår, så book en gratis samtale, og forstå hvordan jeg kan hjælpe lige præcis dig.

I kærlighed 

Neela

Næste
Næste

Stop med at være en pleaser