The Coronal Heart Awakening

Vi lever i en spændende tid hvor vores hjertebevidsthed vækkes. Vi modtager massive indstrømninger af lys, og det påvirker vores fysiske kroppe her på jorden, fordi vi holder alle et energisk felt. Det er ikke noget du lærer om i skolen desværre. Der er meget vi ikke lærer om, og der er meget undertrykt viden omkring energi, og den menneskelige evolution. 

 

Vækkelsen af hjertebevidstheden

Jeg vil dele lidt om den vækkelse af vores hjertebevidsthed - som i realiteten er et frekvensskifte. Det er i sagens natur en rejse fra hjernen til hjertet. Fra en mere maskulin ( hjerne) tilgang i livet til en mere feminin ( hjerte) tilgang. Men hvad betyder det egentlig for dig? Det betyder grundlæggende en vækkelse af din spiritualitet og de store spørgsmål i livet, hvem er vi, hvorfor er vi her, og hvad skal vi egentlig her? Det vil føles mere presserende at følge hjertet, og leve mere i overensstemmelse med din sjæl, og det som kalder på dig, det som du længes efter, men som du måske har undertrykt, gjort forkert, fundet dig i, affundet dig med, blot for at passe ind og høre til.

Men hvis du ikke allerede har mærket det, så vil du opleve at du kan ik blive ved med at undertrykke det, du kan ik blive ved med at leve et liv som en moderne gældsslave- der løber rundt i hamsterhjulet, blot for at betale til det liv, som ikke længere føles nærende for din sjæl. Det betyder altså at de feminine værdier vil begynde at påvirke dig mere og mere. Alt det som virkelig betyder noget, alt det du mærker, din intuition, dine følelser, nærværet, naturen og dyb mening. 

I den proces vil alt det som du har undertrykket af følelser, traumer, programmeringer fra fra familie og samfund begynde at larme og komme op til overfladen. Du er blevet aktiveret i hjertet og er i en vækkelse nu, højfrekvent lys åbner og aktiverer din krop dit hjerte og din DNA.

Mange mennesker lever på autopilot, og går rundt i en konstant hypnose. Indstrømningerne af højfrekvent lys vil påvirke og kortslutte den hypnotiske tilstand. 

Det svarer til du støder hjertet og genopliver et menneske. For nogle vil det være en langsom proces og komme i ryk og andre vil opleve det som kraftige pludselige aktiveringer. Aktiveres du så er det en del af din sjælskontrakt, og du er her for at hjælpe i overgangen til det nye paradigme, også selv om du ikke er bevidst omkring det.

Du vil opleve du ikke længere kan leve det liv du lever såfremt det ikke afstemmer din sjæl, din essens og din sjælskontrakt. Du vil blive skubbet til at være i verden fra denne nye bevidsthed. There is no going back- du kan prøve at yde modstand, på processen, men det vil kun forlænge og forhale den transformationsproces du er i. Mange vil yde modstand især fordi det at følge hjertet, ikke altid en joy ride- det at følge sit hjerte kan være utroligt skræmmende og befriende på en og samme tid. Det vil også have betydning for den måde du er i dine kærlighedsrelationer og relationer i det hele taget.

Hvis du er nysgerrig på det lidt mere videnskabelige forklaring kan du læse om coronal mass ejection lige herunder i kommentar- det er ikke en hemmelighed. Men det som du ikke får at vide, det er hvorledes det påvirker dig fysisk, psykisk og spirituelt. Jo mere sensitiv du er overfor energierne jo mere vil du mærke det. 

Siden 2020 indstrømningerne virkelig taget til, sjovt nok lige samtidig som corona pandemien blev introduceret. Hvorfor ? Er det tilfældigt - nej det mener jeg ikke. Prøv at tænk over det engang, hjerte på latinsk hedder cor, det lyder også lidt som kerne, your core- altså ind til din essens. I skrivende stund sidder jeg i Spanien - La corazon betyder hjerte på spansk. Corona - coronal- din indre sol? Bedøm selv, men sagen er den at introduktionen af selve corona virussen skabte frygt, og frygt aktiveres igennem krybdyrshjernen, det betyder at din frekvens sænkes og dermed sænkes din bevidsthed. Du presses ind frygt, utryghed, mistillid, og bedømmelse. Men energien og den naturlige menneskelige evolution inviterer dig til at udvide din bevidsthed og aktivere hjertet. Hjertet er din gateway til din sjæl og essens hjertet er den evige pulsering mellem sammentrækning ( maskulin ) og ekspansion  (feminine) af hjertet. Dette er essensen af alt liv - en pulsering mellem de 2 energier - nøjagtig som yin/yang, mørke/lys og liv/død. Al skabelse forudsætter en balance af de 2 energier- heraf kan vi skabe nyt liv, nøjagtig som tilblivelsen af et barn. 

Når denne viden undertrykkes og vi sjovt nok får introduceret en corona virus i samme moment, at energierne begynder at virkelig få fat i jorden og vores fysiske kroppe betyder dette så, at nogen ikke ønsker du bliver bevidst omkring sandheden om din egen eksistens? Betyder det at nogen ønsker at du forbliver på autopilot? Betyder det at nogen vil have du ikke forstår hvor powerfuldt et energetisk væsen du er? Det korte svar er JA! Men vid at intet - heller ikke en såkaldt pandemi kan stoppe den udvikling vi er i- det svarer til at du prøver at standse en orkan eller en flodbølge- du kan prøve, men naturen/ energien vinder altid. Energi lyver ikke, energi er alt du skal forstå - eller som den kære Nikola Tesla sagde - vil du forstå universets hemmeligheder, så begynd at lære om energi, frekvenser og vibrationer. Nikola Tesla er desuden også fjernet fra skolens lærerbøger, da han kom for tæt på sandheden. 

Balance mellem maskulin og feminin energi

Men det som vi ser nu, er den ubalance vi alt for længe har levet i - det er en ubalance hvor den maskuline energi har domineret. Der har været ubalance mellem den maskuline og feminine energi. Mennesket holder begge energier, uanset om du er mand eller kvinde. Men er der ubalance så er der sygdom og lidelse. Den ønskede balance mellem både hjernen og hjertet er balancen mellem den maskuline og feminine frekvens- dette kaldes coherence, som igen minder om cor, altså kernen - din essens. Dette er også den elektromagnetiske balance. Det elektriske felt kan kortslutte, men det magnetiske er en uendelig kilde, vi er ved at forlade det elektriske felt og integrere magnetismen, hjertet din sjæl og essens som er en evig bevidsthed. 

Hvis du tooner ind på din hjertekanal fremfor frygtkanalen i fjernsynet så er du kommet langt. Er du klar til at være nysgerrig på, at der er mere mellem himmel og jord, end du foranledes til at tro, og mærker du både modstand som sandhed i mine ord, så omfavn alsidigheden, når vi er under forandring vil der være naturlig modstand, hjernen forvirres og ønsker blot, at alt skal være som det plejer - men intet vil være som det plejer, og gudskelov for det.

 

Ønsker du hjælp til at aktivere ny tids hjertebevidsthed så book en gratis samtale, og forstå hvordan jeg kan hjælpe lige præcis dig.

I kærlighed 

Neela

Forrige
Forrige

Hvad er en spirituel psykoterapeut?

Næste
Næste

Hvad er et kærlighedssår ?