Hvad er et kærlighedssår ?

Et kærlighedssår er det uundgåelige traume, og porten til din transformation, healing og opvågning. I dette indlæg vil jeg forklare om energien bag og hvorfor det er vigtigt at heale såret.

Din inkarnering

For at forstå kærlighedssåret må du forstå hvad du er. Du er en sjælsbevidsthed manifesteret i din fysiske krop, med en hjerne som skal sikre din overlevelse. Det du kommer fra, er en bevidsthed - en tilstand af ubetinget kærlighed/unity consciousness - oneness. Det at lande i en fysisk krop i dualiteten og adskillelsen kan i sig selv være et chok på sjælsplan. Nogle sjæle fortryder undervejs deres beslutning om at inkarnere her på jorden. Hvilket betyder, at de er tilstede halvhjertet i livet- det er som om, de ikke helt har trådt ind i deres egen eksistens her på jorden.

 

Du må glemme for at huske

Men når først du er landet her, har du glemt alt om hvem og hvad du er, og hvorfor du valgte at inkarnere i denne tid. Dette er meningen, planen er at du skal igennem modstand i livet for at bringe din krop igennem denne opvågningproces, og så nytter det intet at du husker. På denne måde får du det fylde udbytte, og på denne måde kan du hjælpe og møde andre sjæle undervejs på din rejse. Det skaber nemlig en dybde i dig, som gør dig kvalificeret til at hjælpe andre sjæle, som er på lign. rejse, og møde dem i den følelsesmæssige dybde, som du bærer. Dette er en klargøring og forberedelse til det frekvensskifte, som du inviteres til at gennemgå igennem din fysiske krop.

 

Sådan opstår kærlighedssåret

Et spædbarn skal som udgangspunkt omsluttes helt af et energetisk kærlighedsfelt, som er skabt mellem de primære omsorgspersoner, som en moder og en fader typisk er. Nogle vil kalde det symbiosen, men det stikker nu langt dybere end dette. Forestil dig hvordan du selv er et energetisk felt. Dit hjertecenter er et powerfuldt felt, som rækker flere meter ud fra din krop, det er denne fornemmelse du får af andre mennesker når de træder ind i et rum. Dette felt skal være åbent og connected til det barn du er- altså et energetisk bånd mellem barn og omsorgsperson igennem hjerte centeret. Dette felt føles som en tryg varm bobble, hvori du er omsluttet af ubetinget kærlighed. For nogle oplever de aldrig dette felt, og føler sig på intet tidspunkt omsluttet af den kærlighed, og dermed vil det i sig selv være et massivt chok at lande i den fysiske krop.

 

At falde udenfor kærligheden

Du kan nok tænke dig, at på et tidspunkt - selv for den mest kærlige forældre, så vil barnet opleve at være disconnected fra denne altomsluttende kærlighed, og dermed få en oplevelse af at falde udenfor kærligheden. Denne oplevelse skaber en chok tilstand, og heri opstår selve kærlighedssåret. Chokket er en aktivering af dit urinstinkt. Dit frygtcenter i hjernen vil opleve dette, som en trussel mod din eksistens, da du ikke kan overleve uden at høre til flokken.

Dette skaber først og fremmest en dødsangst, en energi som du er nødt til at undertrykke i kroppen, og denne dødsangst vil du gøre alt for at undgå at mærke nogensinde igen. Derfor vil du skabe en strategi for at undertrykke den, og dernæst en konklusion om dig selv og om din omverden. Alt dette er helt ubevidst, og lagres dermed i kroppen i din underbevidsthed.

 

Kærlighedssåret som omdrejningspunkt

Selv om du måske ikke kender essensen af dit sår - så vil hele dit liv spinne sig omkring dette sår. Fordi selve chokket er en nedlukning på sjælsplan, hvor du disconnecter dig fra dig selv for at holde ud at være dig. Det er super smart når du er et barn- fordi dødsangsten er for voldsom i din krop. Men som voksen vil denne disconnection og undertrykkelse af energien i kroppen begynde at larme- big time. Selve såret er som en indre stresstilstand, der får lov til at stå og vibrere i dit nervesystem konstant. Du kan nok tænke dig, at dette ikke er særligt sundt eller rart, men for mange så er dette blevet en normaltilstand, nogle kender slet ikke til en anden måde at være i verden på. Måske kan du fortsætte således livet igennem- disconnected og i en konstant indre alertness.

 

Konsekvenser ved et uforløst kærlighedssår

Men sagen er den, at du er et spirituelt væsen, og du er underlagt de universelle love om energi- hvilket betyder, at du vil opleve at trække situationer, mennesker og oplevelser ind i dit liv som kan aktivere dette sår, og vække nogle af disse ubehagelige følelser indeni. Dette er loven om at lige tiltrækker lige - du vil derfor være et match til disse følelser, som blot er en frekvens, der aktiveres indeni dig. Det næste er, at du udspiller dine konklusioner om dig selv, og omverden om og om igen- og derved bliver det til din indre sandhed. Alternativt lukker du helt ned, og styrer uden om alt det der kan aktivere dig, dette er blot en massiv nedlukning i din energikrop. Men selve såret er en indre stresstilstand, som står og vibrerer inden i din krop, og dermed vil du også føle dig mere, sensitiv, træt, tilbøjelig til stress og angst- dette er ikke en tilstand som kan undertrykkes væk, det er en tilstand som tager til over tid, såfremt du lader det stå uforløst hen.

 

Du er divine intelligens

Psykologisk set er du også wired til at søge mod healing, og det gør du ved at opsøge den samme smerte igen og igen, hvor kærlighedssåret aktiveres. Det er ikke fordi du nyder det, men fordi du er en del af en større intelligens der godt ved, at dette er din transformationsportal og mulighed for healing. Desværre er det dog de færreste, som forstår hvad der er på spil, og hvordan dette heales i aktiveringen af kærlighedssåret. Er du som de fleste vil det blive til endnu en bekræftelse på dine negative konklusioner, og dermed vil du lukke mere og mere ned i hjertet og energetisk skabe et panser. Dette er slet ikke hensigten, men uden den bevidsthed er det desværre det outcome der ofte opstår. Selve hensigten er, at invitere dig til at gå igennem denne portal, og genopleve der hvor du disconnectede på sjælsplan, samt transmutere energien du undertrykker i kroppen. Transmutation betyder at energien omdannes til en højere og udvidende frekvens- her healer du på celleplan. Det er dermed din krop, som skal igennem dette frekvensskifte.

 

Din krop skal lyse

Energien du aktiverer åbner dit hjertecenter og ekspanderer det undervejs, og nu bliver der skabt plads i din fysiske krop, plads til mere lys, fordi ser du, når du gennemlever kærlighedssåret, så vil du opleve at trække dig sammen og krympe, dette sker fordi du på celleplan får trukket lys (light photons) ud af dine celler, og der opstår derved en celledød og din indre frekvens falder. Lyset du holder i dine celler er sammenholdt din sjæl og sjælsbevidsthed. Du er lys, du er en bevidsthed - Du er lys og evig ekspanderende energi. Man kan sige at, er du lavt på light photons, så vil du være i en disconnection fra din egen divine intelligens- og konsekvenserne er store, men der ligger et massivt potentiale i indfrielsen af dit lys. Din krop skal lyse - dine celler skal lyse for at trives, for at heale, for at være det du er - evig ekspanderende lys og bevidsthed. Herfra kan vi som mennesker skabe magi, men vi starter med at udrense alt det du holder og undertrykker i kroppen. Det starter altså ikke i hovedet med at gå rundt og prøve at være light and love, fordi så undertrykkes blot de følelser i kroppen, som skal transmuteres, og denne tilstand er en værenstilstand, som går igennem din fysiske krop. Der er en tendens til at ville springe den aktivering i kroppen over- da den er forbundet med en genfødsel i mødet med det sted hvor du slukkede og forlod dig selv- det sted som du har brugt et helt liv på at undgå at mærke, og i processen er det blot en evig flugt fra dig selv.

 

Ascension - Et frekvensskifte

I mit virke hjælper jeg dagligt især kvinder med at transmutere den undertrykkede energi i kroppen, som er alt det du holder fra dette liv, og nogle gange også tidligere liv. Det er en virkelig smuk proces. Dette kaldes også en ascension proces, som egentlig blot betyder en opstigning- dette er betegnelsen på selve skiftet fra en lavere vibrerende frekvens til en højere- fra sammentrækningen til ekspansionen, alt det du holder i din krop som du er klar til at transmutere til kærlighed- som er en ekspansiv frekvens. Tiden er intens nu- og eftersom frekvensen stiger så presses du ind i denne fødselskanal nu, og laver du modstand så bliver det blot endnu hårdere.

Er du klar til at gennemgå denne indre fødsel. Du skal mærke efter om du virkelig er klar- mærk om det trækker i dit hjerte center nu. Mange tager tilløb gennem længere tid, fordi de ubevidst er klar over den fødselskanal det er - husk du har din egen frie vilje, lad dig ikke guide af dit ego, og en ukærlig pressen på, men i stedet mærk efter i trækket fra kroppen som er din sjæl der fortæller dig om du har signet op gennem din egen sjælskontrakt til denne aktivering.

Ønsker du hjælp til at forløse årsagen som er dit kærlighedssår, så book en gratis samtale, og forstå hvordan jeg kan hjælpe lige præcis dig.

I kærlighed 

Neela

Forrige
Forrige

The Coronal Heart Awakening

Næste
Næste

Emotionel forladthed -det usynlige traume